Skibstrafik – Spor skibe live

Det fantastiske er, at alle er i stand til at spore skibe. Det er altid interessant at vide, hvor et skib kommer fra, og hvor det skal hen i øjeblikket. På det tidspunkt var skibene kun nogensinde blevet fulgt med det blotte øje. I dag er der mange flere muligheder for dette. Bare et klik med musen er nok til at spore et skib takket være et skibs radar og til at lokalisere det nøjagtigt.

Det skal bemærkes, at der er forskellige ikoner for hver type skib – lige fra tankskibe til ukendte skibe. Skibstypen kan ses i en farvet grafik, hvor de enkelte skibe har deres egen farve. Legenden vil så fortælle dig, hvilket skib der i øjeblikket er på vej. Hvis du kan huske de enkelte farver og forstå symbolerne, vil du snart blive professionel af verdenshavene og kende dig godt rundt.

 

Hvad betyder farverne?

  • Orange repræsenterer et tankskib.
  • Gul repræsenterer et fragtskib.
  • Lysegrøn repræsenterer et passagerskib.
  • Mørkegrøn repræsenterer en katamaran.
  • Lyseblå repræsenterer en fiskerbåd.
  • Mørkeblå er til andre typer.
  • Lilla står for yachts.
  • Rød står for militære skibe.
  • Sort til flytning af skibe.
  • En sort cirkel betyder, at et skib i øjeblikket er stationært, og gråt betyder, at skibstypen ikke kan identificeres.

Hvis du er interesseret i skibenes aktuelle positioner, kan du se dataene i realtid på kortet. Du kan søge efter specifikke skibe eller bare se udenlandske skibe, der bevæger sig fra A til B.

 

Hvorfor har du brug for en skibstrafik?

Mange skibe er på farten hver dag for at bringe mennesker eller varer til forskellige steder og tilbagelægger flere tusinde kilometer for at gøre det. Det er vigtigt at vide, hvem der er på vejen for at forhindre mulige ulykker. Til dette formål blev der oprettet skibsradarer for til enhver tid at kunne kalde skibets positioner frem. Selvom et skib går tabt, vil en skibsradar hjælpe med at lokalisere skibet og redde folket. Så disse skibsradarer er endda vitale og giver et vist niveau af sikkerhed. Takket være moderne teknologi kan mange problemer identificeres på forhånd.

 

Sådan betjenes skibets radar:

Hvordan sådan en skibsradar betjenes kan observeres og læres i mange videoer. Disse links kan hjælpe dig, for eksempel:

SVB RADAR

Marine Traffic

Planet Schule

Yachtschule im Netz

 

1. Skaler og flyt kortet:

På trods af elektroniske kortplottere eller GPS-navigationssystemer skal du også lære at omgås et papirkort. Man kan jo ikke altid kun stole på teknologi, man skal også kunne læse et skibs kort. På skibskort er længde- og breddegrad lige linjer, der skærer hinanden i rette vinkler. Du bør også have et navigationssæt bestående af en trekant med en grad markeret på, et godt par kompasser og et sæt kvadrat, der fungerer som en hjælpetrekant og fungerer uden en grad.

Det hele er naturligvis også teknologisk muligt at skalere eller flytte et punkts lagrede koordinater ved rotation.

  1. Tryk først på Transformationer.
  2. Vælg derefter et punkt for at rotere, skalere eller flytte det. For at gøre dette skal du trykke på Næste.
  3. Hvis du vil udføre flere transformationer, kan du kun gøre dette i denne rækkefølge: rotation, skala og derefter forskydning.
  4. Hvis du vil rotere punkter, skal du vælge startpunktet og indtaste rotationsvinklen. For at gøre dette skal forskellen mellem to azimut beregnes.
  5. Hvis du vil skalere punkter, skal du vælge startpunktet igen og indtaste skaleringsfaktoren.
  6. Hvis du vil flytte punkter, vælger du enten et startpunkt og et destinationspunkt, eller du vælger et delta for at fange forskellen mellem nord, øst og højde.
  7. Hvis du transformerer et basispunkt, får du vektorer og en værdi på nul. Tryk derefter på Accepter og Ok for at starte den ønskede transformation.

 

2. klik afsend & Hent skibsdata:

Du kan få adgang til skibene via et hjemmenetværk eller over mobilnetværk. Selvfølgelig har radarerne en vis mængde data, der kræves. Hvis du vil opdatere dataene regelmæssigt, har du helt sikkert brug for en kontinuerlig internetforbindelse. Radarerne er nu tilgængelige som app til iPads, iPhones og Android. Du får de ønskede data på appen, når du klikker på skibene. Så har du et øjebliksbillede af dem og kan se, hvor skibene skal hen, og hvor hurtigt de går.

 

3. Søg skibshavn og regioner:

Store havne som Rotterdam, Antwerpen og Hamborg har en meget høj trafik af fragt- og passagerskibe. Her kan en skibsradar hjælpe dig til bedre at forstå, hvad der sker i havnen. Hvis du er interesseret i en bestemt havn eller region, skal du blot klikke på det respektive navn. Andre velkendte havne i Tyskland ville være Cuxhafen og Bremerhafen.

 

4. Spor udvalgte skibe:

Takket være en skibsradar kan udvalgte skibe spores. De fleste radarapps er gratis og tilgængelige uden registrering. Det er nok at ringe til den konkrete hjemmeside for at få et overblik over verdenshavene. Ikke alene kan du spore over 150.000 skibe på verdensplan, men du kan også zoome ind på skibene og måle afstandene mellem de bestanddele, der består af. Så du kan få alle oplysninger om et skib. Uanset om skibspositioner, hændelser, skibsdata, rejseinformation eller superbrugerfunktioner: Du kan lære skibet at kende ned til mindste detalje. Dette er alt muligt takket være AIS-teknologi, som er et automatisk identifikationssystem. Hvert skib har en sender, der altid sender information om specifikke radiobølger til satellitter. Enhver modtager med en høj VHF-frekvens kan opfange disse signaler. Skibene skal altid vide, hvem der ellers er på havet, så der ikke sker kollisioner.

 

Tip til skibsradar:

  • Du bør øve dig i at læse radarbilleder.
  • Du kunne som nybegynder se på radarbillederne i godt vejr for at se forskel på godt og dårligt vejr. Samtidig kunne man hente et søkort og sammenligne det med radarbillederne.
  • Hvis du er særlig interesseret, kan du deltage i et radarseminar.
  • Radarbillederne skal fortolkes korrekt. Mens vand, jord og metal reflekterer godt, vises træ og plast dårligt på radarbilleder. En fisketrawler laver altid en rund prik på skærmen. Træ har derimod intet ekko overhovedet. En lodret linje viser den kurs, som skibet har til hensigt at følge. Radaren kan bruges til at se, hvilke skibe der kommer i vejen for hinanden, mens de fortsætter på kurs.
  • Du bør være i stand til at justere de forskellige følsomhedsparametre, som i høj grad påvirker billedernes læsbarhed.
  • Der er tre følsomhedsparametre. Den generelle følsomhed (forstærkning), regndisen og havdisen. Der er også en automatisk og en manuel indstilling. Begyndere bør prøve den automatiske indstilling først.
  • Hvis du indstiller følsomheden for højt, vil du modtage for store ekkoer. Hvis du indstiller følsomheden for lavt, vil du slet ikke modtage et ekko, hvilket aldrig bør ske, fordi mulige farer ikke kan opdages i tide.
  • Med regnopacificeringen kan regnsignalet blive svækket, så andre signaler bliver mere synlige.
  • Du bør være bekendt med EBL- og VRM-enhederne. Mens VRM står for “Variable Range Marker” og repræsenterer den variable afstandsmarkør, betyder EBL “Electronic Bearing Line”, som oversat betyder “elektronisk lejelinje”. Med disse funktioner kan du observere andre objekter.
  • Mål kan erhverves ved hjælp af Target Tracking eller ARPA.
  • Du kan kombinere forskellige funktioner for at få værdifuld information.
  • Du kan oprette en alarmzone på radaren. Dette hjælper på lange strækninger af havet, når du mister koncentrationen.
  • Enheden bør have en wake-tilstand for ikke at forbruge for meget energi til sidst.

 

Visning af data på skibets radar:

Statiske data:

  • skibsnavn
  • Internationale radiokaldesignaler
  • Skibstype
  • Skibets dimension
  • Referenceposition for positionssensoren
  • IMO-nummer

Dynamiske data:

  • Skibsposition
  • Status
  • Omdrejningshastighed
  • Tid i UTC
  • Kurs over rejse
  • Kurs over jorden
  • Ledekursus

Rejserelaterede data:

  • Fragtkategori
  • Rutekort
  • Destinationsport og ETA
  • Dybgang til skibet

Flere data:

  • Filtre
  • Trafiktæthed
  • Baner
  • Vejret
  • Kontrol af kystfarvande
  • Sporing af rederier
  • Kontroller bevægelsen af ​​søfragt
  • ID
  • MMSI-nummer
  • Kladde
  • Positionshistorik
  • Portudnyttelse
  • Fotos af skibe og kaj

 

Sådan opstod skibsradar:

Radarteknologi blev udviklet allerede i 1920. I 1953 blev radar brugt i Rhinnavigation. Det havde taget 60 år, før tekniske radarapparater kunne udvikles. Især i nutidens indre skibsfart har radarer stor betydning. Opfinderen af ​​radaren var Christian Hülsmeyer, der blev født den 25. december 1881. I 1904 præsenterede han sine opfindelser i Rotterdam, Düsseldorf og Köln for første gang. I 1931 blev det første skib udstyret med en radar. I 1940 blev der så udviklet forskellige radarsystemer i Rusland, Tyskland, USA, Japan og Frankrig. I begyndelsen var antennerne, synkrongeneratoren og drivmotoren anbragt udendørs. Transceiveren og antennen kunne forbindes med hinanden via en bølgeleder. I 1970’erne var der to versioner. En gang med en integreret transceiver og en gang med en fjerntransceiver og en bølgelederforbindelse.

I 1963 udviklede Phillips-firmaet en 9 mm radar med en driftsfrekvens på 33GHz og en strålebredde på 0,6. Denne radar havde derfor en god vinkelopløsning. Fra 1990 dukkede de første godkendte radarapparater med en spiralscanning op, så man fik en dagslysseningsanordning. Den ergonomiske forbedring gjorde det muligt for mennesker at få et bedre overblik over verdenshavene.

Fra 2000 blev billedrør erstattet af TFT-fladskærme. Disse skærme var ufølsomme over for magnetiske felter og kunne derfor vise et stabilt billede. Desværre var skærmene for lyse og skulle modificeres først. I løbet af de næste par år skulle billedstørrelsen også justeres og afstandsintervallerne udarbejdes.

 

Sådan fungerer skibstrafikken:

For at spore skibe med Marinetraffic er der to forskellige måder at bruge dens funktion på. En gang via MarineTraffic-appen til smartphonen eller via internetbrowseren til pc’en. For at spore et skib med Marinetraffic Radar, kan du klikke på forstørrelsesglasset øverst til venstre og indtaste det respektive skibsnavn eller om nødvendigt skibsnummeret. Derefter vises dit søgte skib på skærmen. For at få mere information om forskellige skibe skal du blot venstreklikke på et skib på marineradaren.
Derefter åbner en detaljeret visning med alle data om skibet. Nu kan du følge skibet og øve dig præcis, hvor rejsen går hen.

 

Fordele ved den betalte version af Marinetraffic:

  • Find ud af skibets fart og kurs
  • Få den nøjagtige skibsposition
  • Indlæsningsstatus & Find ud af farlig godsklasse
  • Mål træk
  • Skibsdata f.eks. navn, skibstype osv. er angivet
  • Det unikke skibsnummer er synligt (IMO-nummer)
  • ENI-nummer (European Number of Identification = ensartet registreringsnummer for skibe) bliver synligt
  • MMSI-nummer bliver synligt
  • Statusoplysninger om fartøjsnavigation er angivet
  • Standardkort tilgængeligt
  • Forenklet kortvisning
  • Forbedret satellitbillede
  • Over 170.000 positioner rapporteres via MarineTraffic AIS
  • Vindudsigt på kortet vises
  • Vis skibsspor
  • Havne Ankomst- og afgangstider i mere end 4.000 havne er synlige
  • 2,5 millioner billeder af skibe, havne og fyrtårne ​​bliver synlige

 

Sådan fungerer Vesselfinder:

Du skal åbne sektionen “Kort” på hjemmesiden for at kunne spore skibenes position. Indtast blot det ønskede skib i søgemasken øverst til højre.
Så skal du blot bruge din mus og styre den via touch-funktionen. Så hvis du vil zoome tættere på et sted, kan du bruge “+” og “-” symbolerne øverst til højre. For at finde ud af mere om skibene og skibspositionerne skal du blot klikke på ikonet for det ønskede skib. Du vil derefter se yderligere information i et lille felt.

 

Fordele ved den betalte version af Vesselfinder:

  • Hvis du er på udkig efter specifikke skibe, kan du oprette din egen flåde på op til fem skibe.
  • Du kan se rejseplanen for hvert skib for de sidste tre dage.
  • Hvis du ønsker at deltage aktivt, kan du uploade billeder af visse skibe.
  • Du kan bruge tjenesten til at se skibes bevægelser i realtid.
  • Navnet vises
  • Flag bliver synligt
  • Typen er angivet
  • IMO- og MMSI-nummer vises
  • Destinationen bliver synlig
  • Dybde kan måles
  • Detektering af nuværende placering
  • Hastighed kan måles
  • Størrelse og fremstillingsår er vist
  • Favoritter kan administreres og gemmes under “Min flåde”
  • Detaljeret skibsbevægelseshistorik for de sidste 7 dage gøres synlig
  • Ingen irriterende annoncer

 

Er skibsradar fri og lovlig?

Du behøver ikke bekymre dig om at bruge skibsradar-appen, for det er normalt gratis og lovligt, alle kan være interesserede i, hvilke skibe der i øjeblikket hænger rundt hvor. Det er ikke forbudt at observere verdensomspændende skibstrafik hjemmefra. Nogle gange er skibspositioner op til en time gamle. Dataene gives kun til informationsformål og må ikke bruges til navigation. Intet må kopieres, gengives eller offentliggøres. Det skal du have skriftlig tilladelse til.

 

Hvad er skibets radar til?

En skibsradar er påkrævet for at kunne køre i tåge, fordi enheden er et kraftfuldt værktøj, der giver dig mulighed for at fortsætte din rejse under alle vejrforhold. Radarudstyr er en lille investeringsomkostning sammenlignet med omkostningerne ved at bygge et skib, endsige vedligeholdelsesomkostningerne. Derudover giver en radar mange fordele. Accepten under en forsendelse er meget høj og tilbyder standardisering samt kvalitetssikring. Sikkerhed kan dog kun loves, hvis brugeren har en god uddannelse og forstår noget om at læse radarbilleder.

 

Hvilken teknologi ligger bag?

En skibsradar udsender signaler og viser på skærmen, hvilke skibe der befinder sig på en vis afstand, og fra hvilken retning de forskellige ekkoer kommer. Afstanden beregnes ved at måle tiden mellem signalerne sendes og ekkoet kommer. Antennen skal drejes, så et nøjagtigt billede vises på Ekran. Opløsningen opstår så ud fra den anvendte frekvens og den specifikke diameter af antennen. Der er nu endda magnetronsendere, der specificerer effekt og frekvens mekanisk.

 

Hvorfor bruges transpondere i skibsradarer?

En transponder bruges til at bestemme skibspositioner. Den består af en GPS-modtager og en dataradio. Dette er den eneste måde, skibe kan identificere hinanden, sende data og kommunikere positioner. Transpondere har forskellige funktioner og anvendelsesområder og er derfor alsidige. Selv bølgelængder kan bestemmes med det.

 

Hvilke kontrolmuligheder findes der?

Radartjek er også vigtigt for at kontrollere skibsrelaterede sikkerhedsteknologier for at opdage maritim terrorisme og piratkopiering. Store skibe kan jo ikke bare sejle af sted uden tilladelse. Uanset om du vil overvåge havtrafikken eller lokalisere skibe rundt om i verden, gør speciel teknologi det muligt. Ethvert skib har brug for sådant udstyr, såvel som basestationer, for at kunne identificeres.

 

Hvad kræves for at spore skib med en skibsradar?

Alt du behøver er et AIS-system, der sporer dine målskibe og derefter viser resultaterne grafisk på din smartphone, computer eller bærbare computer. Du skal derefter installere den relevante app. Disse apps kan måske hjælpe dig på din mission:

  • Marine Traffic App
  • Ship Radar App
  • Min skibssporingsapp
  • TrackasShip Universal App
  • VesselFinder Lite App
  • Shib Info App
  • AIS-kortapp
  • Boatin Sea and Lakes App
  • FleetMon Explorer-appen
  • Cruise Tracker-app

Nogle apps er gratis, andre er betalte. Apps har forskellige funktioner og populære eller upopulære afhængigt af brugerne. Du skal teste dig selv og gøre det klart for dig selv, hvilken app du bedst kan klare dig med.

 

Hvad er fordelene ved skibsradar?

  • Du kan holde øje med alle skibe undervejs.
  • De fleste skibsradarer er gratis at bruge.
  • Du kan fokusere på specifikke områder, som virkelig interesserer dig.
  • Du kan zoome ind, hvis du vil se nærmere
  • Du får alle oplysningerne på et øjeblik
  • Ulykker kan forhindres på forhånd.
  • Sikkerhed til søs er garanteret.
  • Skibe kan lokaliseres og forlades uden problemer

 

Hvor kommer skibets radar fra?

Dataene fra skibets radar kommer fra Automatic Identification System, som viser de statiske data, dynamiske data og rejsedata. Disse data blev modtaget takket være signaler og ekkoer opfanget af antennerne. Disse bestemmes og evalueres derefter af AIS-systemet og vises til sidst grafisk på skærmen.

 

Hvor bruges teknologien ellers?

Skibsradarer yder et enormt bidrag til sikkerheden ved godstransport og generel skibstrafik. Besætningen støttes i navigationen og advarer i god tid om kollisioner med andre skibe i tæt trafik eller vanskelige sejlrender. Samme teknologi kan også bruges i lufttrafikken ved hjælp af flyradarer, der har samme funktion som skibsradarer, og denne teknologi er derfor udbredt og moden. Enhederne er altid optimeret rettidigt for at sikre forbedrede vedligeholdelsesintervaller og muligheder. Højfrekvensteknologien skal være høj. Denne teknologi kan også bruges til civile radarapplikationer, så strålestyring kan detekteres endnu mere præcist. Havnefaciliteter og kystsektioner overvåges og eftersøges efter skibbrudne. Flydende forhindringer, såsom et isbjerg, genkendes i god tid, eller der findes tabte containere. Dette er muliggjort af de aktive array-antenner.

 

Hvilke skibe er synlige med skibsradar?

Containerskibe, tankskibe, lystbåde, slæbebåde og mange andre skibe er synlige på skibets radar. Derudover vises fragtskibe, passagerskibe, katamaraner, yachter og militærskibe i forskellige farver og symboler, der angiver, om skibet er stationært eller i bevægelse.

 

For hvem er skibsradaren egnet?

Skibsradar-appen er velegnet til alle, der interesserer sig for skibes positioner og er nysgerrige på, hvor hvilke skibe skal hen og på hvilken kurs. Der er ingen reel aldersgrænse. Folk, der arbejder inden for det nautiske område, har selvfølgelig mere brug af appen end en person, der er privat interesseret i skibe. Frem for alt drager sikkerhedssystemer fordel af appen til at lokalisere tabte skibe og muligvis redde liv.

 

Alternativer for skibsradar:

Der er skibsradarkort og adskillige apps allerede nævnt ovenfor, såsom Vesselfinder, Marinetraffic, Boating Meer und Seen, FleetMon Explorer og Cruise Tracker-appen

 

Bøger relateret til “skibsradar”:

  • Tolketjenester i forbindelse med skibsradar af Dr.phil. Werner H.Tack
  • Praktisk viden om radar- og radarsignalbehandling af Ludloff og Albrecht K.
  • Handbuch Nautik af Bernhard Berking og Werner Huth
  • Skibsdriftsteknologi af Manfred Pfaff